fredag den 23. november 2012

Fantastiske sommerferie minder...




















I takt med at julen den nærmer sig går det op for mig hvor hurtigt tiden egentlig går! August bliver 2 år til januar og Andrea blev 4 år i sommers... Synes ligepludselig de bliver så hurtigt store og jeg blev vist lige ramt af lidt melankoli. Faldt lige over en masse billeder fra vores skønne sommer som vi bl.a. tilbragte i vores meget primitive og meget lille badehus der ligger midt på en strand. Det skønneste sted i verden!! Hvor er vi heldige at ha det!! Når man er der kan man ikke lave andet end at leve i nuet og bare nyde... alt opmærksomhed er rettet på hinanden, tiden står nærmest stille og dagene bliver brugt med lange gå ture op og ned af stranden, langs med vandkanten, imens vi kigger efter sten. Aftnerne bliver brugt i vandkanten hvor vi spiser og sidder med tæpper imens vi nyder solnedgangen. Og inden vi går i seng slutter vi dagen af med en dukkert i havet og nyder stilheden, mørket og følelsen af at være helt alene. Kun August, Andrea, min mand og jeg... for mig er det Lykken!! Hvad er lykken for dig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar